Det kræver mere end gode produkter at drive en webshop. De rigtige værktøjer til markedsføring, konvertering og kundeloyalitet spiller en stor rolle for din vækst. Heldigvis behøver det ikke at koste dyrt, hver gang du vil udvide funktionaliteten i din butik. Uanset om du har brug for kundeanmeldelser, stærkere e-mailmarketing, bedre synlighed på sociale medier eller mere indsigt i dine data, findes der allerede mange gratis muligheder i Shopify App Store.
Der findes et hav af apps at vælge imellem, og derfor kan det være svært at vide, hvor du skal starte. Derfor har vi samlet de bedste gratis Shopify-apps lige nu, inklusive apps med gode gratis abonnementer, som kan hjælpe både nye og etablerede webshops med at øge salget og forbedre kundeoplevelsen.
Bedste gratis Shopify-apps til marketing og e-mail
Marketing- og e-mailapps kan hjælpe dig med at tiltrække nye kunder, fastholde eksisterende og skabe flere genkøb uden at gøre din hverdag mere kompleks. De bedste gratis Shopify-apps inden for marketing er især nyttige for nye webshops, der vil nå deres første kunder, og for etablerede brands, der ønsker at styrke loyaliteten og øge salget.
1. Shopify Messaging
Med Shopify Messaging kan du hurtigt oprette kampagner via et intuitivt træk og slip-redigeringsværktøj og salgsfokuserede skabeloner, der automatisk henter produkter, priser og links direkte fra din webshop. Det gør det nemt at komme i gang, også hvis du ikke har arbejdet meget med e-mailmarketing før.
De mange skabeloner tilpasser sig automatisk dit brand, dine produktbilleder og din butiks stil, så du kan sende professionelle kampagner uden ekstra opsætning. Du kan fx nemt aktivere automatiseringer som velkomstmails eller påmindelser om forladte kurve, som mange webshops bruger til at øge konverteringen.
Resultaterne kan følges direkte i Shopify, hvor du får overblik over åbninger, klik og køb. Det gør det lettere at se, hvad der virker, så du kan justere din markedsføring løbende og forbedre kundeanskaffelse. Appen findes på dansk, så danske brugere får en fuldt ud integreret oplevelse.
Butiksejerens vurdering: 4,7 stjerner fra mere end 2.000 anmeldelser.
Priser: Gratis at installere. De første 10.000 e-mails pr. måned er gratis. Derefter betaler du fra 1 USD (ca. 7 kr.) pr. 1.000 e-mails. Betalingen afregnes i USD.
2. TikTok
Du har sandsynligvis allerede hørt om TikTok. Platformen spiller i dag en stor rolle i dansk e-handel og social commerce. I begyndelsen af 2025 var der omkring 1,37 mio. voksne TikTok-brugere i Danmark, hvilket viser, hvor vigtig platformen er blevet som en multikanal til salg for brands, der vil nå nye kunder online.
Sociale medier som TikTok er derfor centrale i mange webshops’ marketing- og salgsmix, fordi de gør det muligt at møde kunderne dér, hvor de allerede bruger tid og finder inspiration.
Med TikTok-appen til Shopify kan du bl.a.:
- Oprette og administrere videoannoncer fra Shopify
- Installere TikTok-pixlen med ét klik for bedre sporing
- Administrere TikTok Shop-ordrer og lager ét sted
- Omsætte trends og indhold til direkte salg
Appen er især relevant for mode-, skønheds- og livsstilsbrands, der vil nå yngre målgrupper og øge salget med korte videoer, hvor kunderne kan shoppe direkte, hvilket er en vigtig del af salg via sociale medier i dag. For mange butikker er den en fast del af værktøjskassen, når de tester nye kanaler blandt de bedste gratis Shopify-apps til markedsføring.
Butiksejerens vurdering: 4,8 stjerner fra mere end 9.600 anmeldelser.
Priser: Gratis at installere. Annonceforbrug afregnes separat via TikTok Ads Manager.
3. UpPromote Affiliate Marketing
Affiliate- og influencer-samarbejder fylder mere og mere i e-handel, også blandt danske webshops. Med UpPromote kan du opbygge dit eget affiliateprogram direkte i Shopify og lade kunder, influencere eller samarbejdspartnere hjælpe med at drive salg mod provision.
Appen findes på dansk og gør det nemt at oprette og administrere programmer uden teknisk opsætning. Du kan bl.a.:
- Generere personlige links eller rabatkoder
- Spore klik, salg og provision i realtid
- Godkende ansøgninger og opdage mistænkelig aktivitet
Derfor er UpPromote til et oplagt valg for webshops, der vil arbejde med performance marketing uden store startomkostninger. Affiliateværktøjer er ofte undervurderede, men kan give stabil trafik og salg over tid.
Butiksejerens vurdering: 4,9 stjerner fra mere end 2.500 anmeldelser.
Priser: Gratis abonnement tilgængeligt. Betalte abonnementer starter fra ca. 29 USD pr. måned (omkring 200-230 kr.) eller ca. 299 USD årligt (ca. 2.050-2.100 kr. afhængigt af dollarkursen) og inkluderer bl.a. automatiske PayPal-udbetalinger, chat og avancerede provisionsstrukturer.
Bedste gratis Shopify-apps til konverteringsoptimering
Konverteringsapps hjælper dig med at få flere besøgende til at gennemføre et køb. De bedste gratis Shopify-apps inden for konverteringsoptimering kan fx hjælpe med mersalg, personlige anbefalinger og bedre kundeindsigt, så du kan øge ordreværdien og få mere ud af trafikken til din webshop.
4. Upsell.com (tidligere ReConvert)
Øg den gennemsnitlige ordreværdi ved at gøre takkesiden til en aktiv del af salget. Med Upsell.com (tidligere ReConvert) kan du tilpasse din ordrebekræftelsesside med en simpel træk og slip-websitedesigner, helt uden kodning.
Du kan fx tilføje nedtællingsure, personlige produktanbefalinger, korte spørgeskemaer efter køb eller genbestillingsknapper med ét klik. Det gør det muligt at engagere kunden i det øjeblik, købet er gennemført, hvor interessen stadig er høj.
Mange webshops bruger netop takke-siden til mersalg, fordi kunden allerede har gennemført et køb og derfor er mere åben for relevante anbefalinger. Upsell.com bruges i dag af mere end 45.000 Shopify-webshops og er kendt for sin enkle opsætning og automatisering, som kan køre i baggrunden uden daglig vedligeholdelse. Appen findes ikke nødvendigvis på dansk, men mange danske Shopify-webshops bruger lignende upsell-værktøjer til at øge gennemsnitsordren, især efter køb på takkesiden.
Butiksejerens vurdering: 4,8 stjerner fra mere end 2.800 anmeldelser.
Priser: Gratis abonnement tilgængeligt med begrænsede funktioner. Betalte abonnementer starter fra ca. 4.99-7.99 USD pr. måned (omkring 35-55 kr., afhængigt af dollarkursen) og skalerer efter antal ordrer og funktioner. Afregnes i USD via Shopify.
5. Peek! ‑ BetterReplay & Survey
Det kan være svært at gennemskue, hvorfor nogle kunder gennemfører et køb, mens andre forlader din webshop. Med Peek! - BetterReplay & Survey kan du se præcis, hvordan besøgende bevæger sig rundt i din butik, så du lettere kan finde og fjerne friktion i købsrejsen.
Appen giver adgang til både live- og sessionsoptagelser og viser bl.a.:
- Cursorbevægelser
- Sidevisninger
- Enheder og browsere
- Sessionslængde
- Tidsstempler
Indsigterne gør det lettere at forbedre navigation, produktsider og checkout, så flere besøgende gennemfører deres køb. Du kan også opsætte korte spørgeskemaer efter køb og få direkte feedback fra dine kunder om deres oplevelse.
Peek! bruges af mange Shopify-webshops internationalt og er især relevant for mindre og mellemstore butikker, der vil arbejde mere datadrevet uden at investere i dyre analyseværktøjer fra start.
Butiksejerens vurdering: 4,7 stjerner fra mere end 590 anmeldelser.
Priser: Gratis abonnement tilgængeligt med begrænset antal besøgende og funktioner. Betalte abonnementer starter fra ca. 29 USD pr. måned (omkring 200-230 kr. afhængigt af dollarkursen) og giver adgang til flere sessionsoptagelser, analyser og avancerede funktioner.
6. Jebbit: Custom Product Quizzes
Personlige produktanbefalinger kan gøre det langt lettere for kunder at vælge rigtigt første gang. Med Jebbit kan du oprette interaktive quizzer, der guider kunderne til de produkter, der passer bedst til deres behov.
Du kan fx lave:
- Produktmatch-quizzer
- Personlighedsquizzer
- Undersøgelser og leadformularer
Alt oprettes i en visuel editor uden behov for kodning. Produktanbefalinger kan synkroniseres direkte fra dit Shopify-katalog, og quizzerne kan bruges på tværs af webshop, e-mail og annoncer. Mange webshops bruger quizzer til at reducere returvarer og øge konverteringen, fordi kunderne får mere tryghed i deres valg.
Butiksejerens vurdering: 4,5 stjerner fra mere end 60 anmeldelser.
Priser: Gratis abonnement tilgængeligt med op til 500 samlede engagementer. Betalte abonnementer starter fra ca. 49 USD pr. måned (omkring 340-360 kr.) og afregnes i USD via Shopify.
7. Back-in-Stock & Restock Alerts (Stoq)
Udsolgte varer behøver ikke betyde tabt salg. Med Back-in-Stock & Restock Alerts kan kunder tilmelde sig besked, når en vare kommer på lager igen, så du nemt kan få salget i hus, når produkterne er tilbage på lager.
Kunder modtager automatisk en notifikation via e-mail, så snart varen er tilgængelig igen. Det er en enkel måde at fastholde interessen og øge chancen for køb, især hvis du sælger populære varer eller kollektioner, der ofte bliver udsolgt.
Appen findes på dansk, og anmodningsknappen samt beskederne kan tilpasses, så de matcher din webshop, og integrationen med Shopify er hurtig at sætte op uden teknisk arbejde. Mange webshops bruger denne type løsning som en fast del af deres konverteringsstrategi.
Butiksejerens vurdering: 5 stjerner fra 2.725 anmeldelser.
Priser: Gratis abonnement tilgængeligt. Betalte abonnementer starter ved ca. 75 kr. pr. måned.
Bedste gratis Shopify-apps til kundeoplevelse
Kundeoplevelsesapps gør det nemmere at skabe en gnidningsfri og tryg shoppingoplevelse. De kan reducere friktion i købsprocessen, øge kundetilfredsheden og få flere til at vende tilbage. Mange af de bedste gratis Shopify-apps inden for kundeoplevelse hjælper med alt fra størrelsesguides og abonnementer til loyalitetsprogrammer og ekstra indtjening ved kassen.
8. ESC ‑ Size Charts & Size Guide
Usikkerhed om størrelser er en af de hyppigste årsager til returneringer i e-handel, især inden for mode. Med ESC - Size Charts & Size Guide kan du oprette klare og brandede størrelsesguider, som gør det lettere for kunder at vælge korrekt fra start.
Du kan oprette dine egne størrelsestabeller eller bruge færdige skabeloner og tilpasse dem med tekst, billeder og ikoner. Guiderne kan vises direkte på produktsider eller i hele webshoppen via app-blokke, og opsætningen kræver ingen kodning.
Appen fungerer med Shopify 2.0-temaer og Shop-appen og bruges af mange webshops, der vil reducere returneringer og øge kundernes tryghed.
Butiksejerens vurdering: ca. 4,4 stjerner fra mere end 130 anmeldelser
Priser: Gratis abonnement med op til tre størrelsestabeller. Betalt abonnement fra ca. 5 USD pr. måned (omkring 35-40 kr.) for ubegrænsede tabeller. Afregnes i USD.
9. PayWhirl Recurring Payments
Abonnementsløsninger bliver mere og mere populære blandt webshops, også i Danmark. Med PayWhirl kan du omdanne engangskøbere til faste kunder ved at tilbyde abonnementer direkte i Shopify.
Appen integrerer med Shopify Checkout og gør det muligt at:
- Tilføje abonnementsmuligheder til produkter
- Kombinere engangskøb og abonnement i samme kurv
- Automatisere fakturering og betalinger
Kunder får adgang til en selvbetjeningsportal, hvor de selv kan opdatere betalingsmetoder, springe leveringer over eller opsige abonnementer. Det reducerer supporthenvendelser og giver en bedre kundeoplevelse.
Butiksejerens vurdering: ca. 4,8 stjerner fra mere end 170 anmeldelser
Priser: Gratis at installere. 0 % i gebyr på de første ca. 5.000 USD (ca. 34.000-37.000 kr.) i abonnementsbetalinger, derefter ca. 3 % pr. transaktion. Betalte abonnementer fra ca. 9 USD/måned (ca. 60-70 kr.) med lavere gebyrer og flere funktioner. Afregnes i USD.
10. Tip Quik | Tip Pop-up in Cart
Tip Quik gør det muligt at tilføje en diskret pop op med drikkepenge før betaling. Det kan være relevant for fx caféer, restauranter, servicevirksomheder eller webshops med lokal levering.
Du kan selv bestemme:
- Design og placering
- Hvornår pop op-vinduet vises
Opsætningen tager få minutter og kræver ingen kodning. Appen fungerer med de fleste Shopify-temaer og kan give en ekstra indtægtskilde uden at forstyrre købsoplevelsen.
Butiksejerens vurdering: ca. 4,8 stjerner
Priser: Gratis abonnement til indsamling af drikkepenge. Betalt abonnement fra ca. 10 USD/måned (ca. 70-75 kr.) med flere tilpasningsmuligheder. Afregnes i USD.
11. Gameball: Loyalty & Rewards
Loyalitetsprogrammer kan øge både genkøb og kundeloyalitet. Med Gameball kan du oprette et gamificeret loyalitetsprogram, hvor kunder optjener point og belønninger for køb og engagement.
Du kan belønne kunder med:
- Point
- Badges
- VIP-niveauer
- Rabatter
Appen integrerer med bl.a. Klaviyo, Mailchimp og Judge.me, så du kan koble loyalitetsprogrammet sammen med din øvrige markedsføring. Det gør den relevant for webshops, der vil arbejde mere strategisk med kundeloyalitet.
Butiksejerens vurdering: ca. 4,7 stjerner fra 160+ anmeldelser
Priser: Gratis abonnement tilgængeligt. Betalte abonnementer starter fra ca. 39 USD/måned (omkring 260-280 kr.) med flere avancerede loyalitetsfunktioner. Afregnes i USD.
Bedste gratis Shopify-apps til drift og levering
Drifts- og leveringsapps hjælper med at holde din webshop kørende effektivt i hverdagen. De kan hjælpe med processer fra lagerstyring til forsendelse og lokal levering og kan spare dig tid og gøre det lettere at håndtere ordrer. Mange af de bedste gratis Shopify-apps til drift er især relevante for webshops i vækst, hvor logistik og opfyldelse hurtigt bliver mere komplekst.
12. Easyship
Easyship gør det nemt at håndtere forsendelse både i Danmark og internationalt. Appen giver adgang til live fragtpriser fra mere end 250 transportører, så du kan sammenligne leveringsmuligheder og vælge den løsning, der passer bedst til din webshop.
Du kan printe labels, automatisere tolddokumentation og håndtere sporing og returneringer direkte i Shopify. Ordrer synkroniseres automatisk, og kunder kan se fragtmuligheder og leveringstider i checkout. Det er især relevant for webshops, der sælger til udlandet eller arbejder med flere fragtpartnere. Appen findes ikke på dansk, men kan uden problemer bruges af danske webshops, der sender nationalt eller internationalt.
Funktionerne inkluderer bl.a.:
- Tilpassede forsendelsesregler
- Print af labels til større forsendelser og pakkelister
- Told- og skatteberegning ved internationale ordrer
- Forsendelsesanalyser og rapporter
Easyship fremhæver selv rabatter på op til 70-90 % på visse fragtlabels via deres partneraftaler, hvilket kan være en fordel for webshops med høj volumen.
Butiksejerens vurdering: 4,2 stjerner fra 292 anmeldelser.
Priser: Gratis at installere. Gratis plan inkluderer 50 forsendelser pr. måned. Betalte planer starter ved 29 USD pr. måned (Plus) eller 276 USD pr. år. Der er 14 dages gratis prøveperiode på betalte planer. Alle gebyrer faktureres i USD via Shopify.
13. Shopify Local Delivery
Shopify Local Delivery er en enkel løsning til webshops, der tilbyder lokal levering i nærområdet. Det er især relevant for webshops med fysisk butik, lager eller showroom, som selv står for levering i lokalområdet og vil give kunder mulighed for lokal levering ved checkout.
Appen gør det muligt at oprette leveringszoner og priser direkte i Shopify, så kunder i udvalgte postnumre kan vælge lokal levering. Du kan planlægge ruter, sende beskeder til kunder og give opdateringer om leveringen i realtid. Det giver en mere professionel oplevelse for kunder, der vælger lokal levering frem for fragt.
Appen er integreret direkte i Shopify og fungerer sammen med Shopify-administrationen, hvilket gør opsætningen enkel. Den kan være særlig nyttig for webshops, der fx tilbyder lokal levering i storbyer eller ved lokal levering eller afhentning fra butik. Appen findes ikke på dansk endnu, men kan uden problemer bruges af danske webshops, da den er fuldt integreret i Shopify.
Butiksejerens vurdering: ca. 3,1 stjerner fra 40+ anmeldelser.
Priser: Gratis at installere og bruge for Shopify-handlere.
14. Stocky
Stocky er et lagerstyringsværktøj udviklet af Shopify, som hjælper dig med at få bedre overblik over lager, indkøb og efterspørgsel. Appen er især relevant for webshops og butikker med eget lager, der vil arbejde mere datadrevet med genbestilling og sortiment.
Med Stocky kan du bl.a. forudsige efterspørgsel, holde øje med lagerniveauer og oprette indkøbsordrer direkte i Shopify. Du får også indsigt i bestsellere, langsomt sælgende varer og tabt omsætning ved udsolgte produkter. Det gør det lettere at planlægge indkøb og undgå både overlager og udsolgte varer.
Stocky integrerer direkte med Shopify POS Pro og er derfor relevant for butikker, der både sælger online og fysisk. Her kan lager og produkter styres samlet ét sted, så du får et bedre overblik på tværs af salgskanaler. Selvom appen ikke findes på dansk endnu, kan den stadig bruges af danske webshops og butikker, da den er fuldt integreret i Shopify.
Butiksejerens vurdering: ca. 2,7 stjerner fra 200+ anmeldelser.
Priser: Gratis at installere og bruge med Shopify POS Pro-abonnement.
15. Printful
Printful er en populær print-on-demand-app, der gør det muligt at sælge egne designs uden selv at håndtere lager, produktion eller forsendelse. Det er især relevant for webshops, der vil teste nye produkter eller starte en merchandise- eller brandlinje uden store opstartsomkostninger.
Med Printful kan du designe og sælge produkter som T-shirts, hoodies, plakater, krus og accessories direkte fra din Shopify-butik. Når en kunde afgiver en ordre, står Printful for produktion, pakning og levering direkte til kunden. Det betyder, at du kan drive en webshop uden at have varer på lager.
Appen indeholder indbyggede designværktøjer, så du kan uploade egne motiver og se dem på produkterne, før de udgives i din butik. Du kan også tilføje brandede pakkelister, vælge forskellige leveringsmuligheder og synkronisere produkter automatisk med Shopify.
Butiksejerens vurdering: ca. 4,7 stjerner fra 2.000+ anmeldelser.
Priser: Gratis at installere. Du betaler kun for produkter og forsendelse, når du modtager en ordre. Et valgfrit Printful Growth-abonnement koster ca. 24,99 USD pr. måned (ca. 170-190 kr.) og giver adgang til rabatter og ekstra funktioner. Betaling foregår i USD.
Bedste gratis Shopify-apps til indhold og SEO
Indhold og SEO er noget af det vigtigste, hvis din webshop skal findes på Google og andre søgemaskiner. Med de bedste gratis Shopify-apps til indhold og SEO kan du gøre det lettere at producere og vedligeholde godt indhold, optimere dine sider og løbende forbedre din synlighed, uden at det kræver store ressourcer.
Appsene her er især nyttige for nye webshops, der vil i gang med organisk trafik, og for etablerede butikker, der lancerer nye produkter og gerne vil rangere på flere søgeord.
16. Promo.com
Promo.com gør det nemt at skabe professionelle kampagne- og produktvideoer direkte fra din Shopify-butik. Appen henter automatisk billeder og produktinformation og samler dem til færdige videoer, som kan bruges på sociale medier, i annoncer eller i e-mailkampagner.
Du kan fx oprette:
- Produktvideoer til sociale medier
- Annoncer til Facebook, Instagram og YouTube
- Sæsonkampagner og kampagnevideoer
Videoerne kan efterfølgende tilpasses med tekst, musik og branding, så de passer til din webshop. For mange webshops er video blevet en vigtig del af markedsføringen, især på sociale medier, hvor visuelt indhold ofte skaber højere engagement og klikrater.
Promo.com kan derfor være et nyttigt værktøj blandt de bedste gratis Shopify-apps for webshops, der vil arbejde mere aktivt med visuelt indhold uden at bruge eksterne videoværktøjer. Appen er ikke fuldt oversat til dansk, men den kan uden problemer bruges af danske webshops og integreres direkte med Shopify.
Butiksejerens vurdering: 4,6 stjerner fra mere end 240 anmeldelser.
Priser: Gratis at installere. Nogle avancerede videofunktioner og premium-skabeloner kan kræve betalt abonnement via Promo.com, afhængigt af brug og eksportmuligheder.
17. Easy Digital Products
Salg af digitale produkter er blevet mere udbredt blandt danske webshops, især inden for kurser, e-bøger, skabeloner og software. Med Easy Digital Products kan du håndtere levering af digitale varer automatisk direkte fra din Shopify-butik, så kunder får adgang til deres køb med det samme.
Appen gør det nemt at uploade filer og tilknytte dem til produkter eller varianter. Når en kunde gennemfører et køb, sendes downloadlink automatisk, hvilket giver en enkel og professionel købsoplevelse. Du kan også tilpasse downloadsiden med eget design og beskeder, så den matcher din webshop og dit brand.
For webshops, der arbejder med software, kurser eller licensbaserede produkter, giver appen ekstra fleksibilitet. Du kan importere egne licensnøgler eller generere unikke nøgler til hver ordre og dermed holde styr på adgang og distribution. Alle ordrer og downloads kan spores direkte i appen, så du har fuldt overblik. Appen kan bruges i Danmark og fungerer med både danske og internationale kunder, selvom administrationssproget primært er engelsk.
Butiksejerens vurdering: 5 stjerner fra mere end 170 anmeldelser.
Priser: Gratis abonnement inkluderer op til 30 digitale ordrer om måneden. Betalte abonnementer starter fra ca. 15 USD pr. måned (omkring 100-115 kr., afhængigt af dollarkurs) og skalerer efter lagerplads og ordrevolumen.
18. PixPix Image Editor
Gode produktbilleder spiller en stor rolle for konverteringen i en webshop. Med PixPix Image Editor kan du redigere og optimere dine produktbilleder direkte i Shopify, så du slipper for at bruge eksterne designprogrammer.
Appen giver adgang til en enkel billededitor, hvor du kan beskære, ændre størrelse, justere lys og farver samt optimere billeder til webshop og mobilvisning. Redigeringen foregår direkte i Shopify, hvilket gør det hurtigere at klargøre nye produkter og opdatere eksisterende billeder.
Det kan være en fordel for mindre webshops eller soloiværksættere, der selv står for produktbilleder og løbende opdateringer. Når billedredigeringen ligger i samme system som resten af din webshop, sparer du tid i den daglige drift og kan publicere produkter hurtigere. PixPix kan bruges af danske webshops, men administrationssproget er primært engelsk. Opsætningen er enkel og kræver ingen teknisk erfaring.
Butiksejerens vurdering: Ca. 4,2 stjerner fra 20+ anmeldelser.
Priser: Gratis abonnement tilgængeligt. Betalte abonnementer starter fra ca. 10 USD pr. måned (omkring 65-75 kr., afhængigt af dollarkurs) og giver adgang til flere redigeringsfunktioner og højere brugsgrænser.
19. Smart SEO
Synlighed i Google og andre søgemaskiner er afgørende for mange webshops. Med Smart SEO kan du automatisere en stor del af dit arbejde med e-handels-SEO og spare tid på manuelle opgaver, når du opbygger en webshop.
Appen hjælper med at generere meta-tags og alt-tekster, rette ødelagte links og opdatere sitemaps, så din webshop er bedre optimeret til søgemaskiner. Den tilføjer også struktureret data (JSON-LD), som kan gøre det lettere for dine produkter at blive vist med rich snippets i søgeresultaterne.
For danske webshops kan det være en stor fordel at samle SEO-arbejdet ét sted i Shopify, især hvis du ikke arbejder med SEO til daglig. Det eneste, du skal gøre, er at åbne en skabelon én gang. Herefter optimerer appen automatisk nye produkter og sider fremover. Det gør Smart SEO til et relevant værktøj for webshops, der vil styrke deres organiske trafik. Smart SEO kan bruges i Danmark, men administrationssproget er primært engelsk. Opsætningen er dog enkel og kræver ikke teknisk erfaring.
Butiksejerens vurdering: Ca. 5 stjerner fra 800+ anmeldelser.
Priser: Gratis abonnement tilgængeligt med basale SEO-funktioner. Betalte abonnementer starter fra ca. 9,99 USD pr. måned (omkring 70-80 kr. afhængigt af dollarkurs) og giver adgang til mere avanceret automatisering og større webshops.
Bedste gratis Shopify-app til social impact
Social impact-apps giver din webshop mulighed for at støtte velgørende formål og samtidig skabe en stærkere relation til kunderne. For mange forbrugere spiller værdier og ansvarlighed en stadig større rolle i deres valg af brands, og derfor kan donationer og velgørenhed være med til at styrke både loyalitet og tillid.
20. ShoppingGives
ShoppingGives gør det nemt at integrere donationer i din webshop og give kunder mulighed for at støtte velgørenhedsorganisationer i forbindelse med deres køb. Det kan være med til at styrke dit brand og skabe en mere meningsfuld købsoplevelse for kunderne.
Med appen kan kunder bl.a.:
- Donere en procentdel eller et fast beløb pr. ordre
- Runde deres køb op til nærmeste beløb
- Bidrage til konkrete donationsmål
- Støtte udvalgte organisationer direkte ved kassen
For webshops i Danmark kan det være en måde at arbejde mere aktivt med ansvarlighed og bæredygtighed, som fylder mere hos mange forbrugere. Flere forbrugere forventer i dag, at virksomheder tager ansvar og arbejder med værdier som bæredygtighed og velgørenhed. Derfor vælger mange webshops også at give kunder mulighed for at støtte gode formål direkte ved kassen.
ShoppingGives håndterer administrationen og sikrer, at donationerne sendes direkte videre til de organisationer, du vælger. Appen fremhæves ofte for sin enkle opsætning og sit intuitive dashboard, hvor du kan følge donationer og kampagner. Appen kan bruges i Danmark, men administrationssproget er primært engelsk.
Butiksejerens vurdering: Ca. 4,4 stjerner fra mere end 70 anmeldelser.
Priser: Gratis at installere. Derefter typisk ca. 0,5 % af omsætningen (GMV) + ca. 30 USD om måneden (omkring 200-220 kr. afhængigt af dollarkurs). Der tilbydes en gratis prøveperiode med et antal donationskreditter.
Besøg Shopify App Store for flere apps
Shopify-apps giver adgang til nye funktioner, der kan løfte både kundeoplevelsen og salget i din webshop. En af fordelene er, at mange af dem er gratis, så du kan udvikle din forretning og samtidig holde omkostninger til dit e-handelswebsted nede.
De apps, vi har gennemgået her, dækker alt fra marketing og konverteringsoptimering til drift, SEO og samfundsansvar. Udvalget stopper dog ikke her. Shopify App Store rummer tusindvis af muligheder, uanset om du leder efter værktøjer til at reducere forladte indkøbskurve, styrke din e-mailmarketing eller integrere nye salgskanaler som fx Amazon og Etsy.
Gå på opdagelse i Shopify App Store og find flere af de bedste gratis Shopify-apps til netop din forretning. Her kan du filtrere efter behov og sammensætte den løsning, der passer bedst til din webshop.
Ofte stillede spørgsmål om de bedste gratis Shopify-apps
Har Shopify gratis apps?
Ja, Shopify tilbyder mange gratis apps. Det gælder både apps, der er udviklet af Shopify selv og af godkendte partnere. Udvalget dækker alt fra marketing og SEO til forsendelse og kundeloyalitet og giver adgang til vigtige værktøjer, der hjælper din webshop med at vokse uden store omkostninger.
Er gratis Shopify-apps virkelig gratis?
Mange Shopify-apps har gratis abonnementer med de vigtigste funktioner inkluderet. Flere tilbyder også betalte versioner, så du kan starte gratis og først opgradere, hvis din butik får brug for flere funktioner eller højere forbrug.
Hvordan vælger jeg gratis Shopify-apps?
Vælg apps, der løser konkrete behov i din webshop. Tjek anmeldelser og vurderinger, gennemgå, hvad der er inkluderet i gratisversionen, og sørg for, at appen fungerer godt sammen med Shopify og de øvrige værktøjer, du bruger i forvejen.
Hvor mange gratis apps kan jeg installere på Shopify?
Der er ingen fast grænse for, hvor mange apps du kan installere. Du kan tilføje så mange, din webshop har brug for. Det er dog en god idé kun at installere apps, der skaber reel værdi, da for mange apps kan påvirke hastigheden på din webshop.
Påvirker gratis Shopify-apps webstedets hastighed?
Ja, apps kan påvirke hastigheden, fordi de tilføjer ekstra kode til din webshop. Hold derfor øje med, hvilke apps du bruger, fjern dem, du ikke længere har brug for, og gennemgå jævnligt din appliste for at sikre en hurtig og stabil webshop.
Er gratis Shopify-apps det værd?
For de fleste webshops ja. Gratis Shopify-apps giver en nem og omkostningseffektiv måde at udvide funktionaliteten, teste nye tiltag og styrke væksten. De er især relevante for nye webshops, der vil skalere uden store investeringer fra start.
Hvilke apps er et must for Shopify?
De vigtigste apps afhænger af din forretning, men mange webshops starter med værktøjer til:
- Marketing (e-mail, SEO, sociale medier, anmeldelser)
- Salg og konvertering (mersalg, abonnementer, livechat)
- Drift (forsendelse, lager og analyser)
Den rigtige kombination afhænger af din målgruppe, dine produkter og dine planer om vækst.


